Anmeld din skade her
Brug for akut hjælp uden for åbningstid?
Stenslag eller revnet bilrude?
Ring til Carglass på tlf. 43 22 98 81
Vi anbefaler Carglass® til udbedring af skader på dine bilruder. Har du tegnet din kaskoforsikring hos os, kan du ringe direkte til Carglass®, hvis du har fået en glasskade på din bil. De ordner alt omkring forsikringen direkte med os, og vi opkræver en evt. selvrisiko efterfølgende. Reparation af stenslag er gratis, hvis du har tegnet friskade/selvrisikoforsikring.
Med Carglass® er du garanteret høj kvalitet og god service:
- De kan komme til dig, eller du kan tage forbi ét af deres værksteder.
- De skifter kun ruden, hvis den ikke kan repareres.
- De monterer kun ruder af samme kvalitet som bilfabrikkernes.
- De monterer altid nye ruder efter bilfabrikkernes forskrifter.
Du kan ringe til Carglass® på tlf. 43 22 98 81 alle hverdage mellem kl. 7.30 og 17.00.
Længere ventetid på bilreparationer
Værksteder har udfordringer med lange ventetider pga. markedssituationen
Vi oplever i øjeblikket en markedssituation, som gør, at hovedparten af alle autoværksteder, herunder også vores dygtige aftaleværksteder, har udfordringer med lange ventetider og problemer med at skaffe lånebiler. Der må derfor forventes en længere ventetid på reparation end normalt.
Erstatningsordninger ved storm, oversvømmelse og tørke
Ved fire forskellige typer af naturkatastrofer sikrer loven dig erstatning for skader gennem særlige ordninger. Naturskaderådet administrerer lovgivningen om de fire typer af naturkatastrofer; stormflod, oversvømmelse fra vandløb og søer, stormfald og tørkeskader. Her kan du læse mere om den nye tørkeskadeordning, som trådte i kraft d. 1. juli 2022.
Nedenfor kan du se Naturskaderådets videoer om hhv. stormflodsordingen og oversvømmelsesordningen.
Forsikring bygger på gensidig tillid
Det skal du vide om forsikringssvindel
En forsikringsaftale bygger på gensidig tillid mellem kunde og forsikringsselskab. I Gartnernes Forsikring har vi tillid til dig som kunde, når du som skadelidt anmelder en skade. Tilsvarende forventer vi, at du afgiver korrekte og tilstrækkelige oplysninger til os.
Gartnernes Forsikring accepterer ikke forsikringssvindel. Vi finder det ikke rimeligt, at ærlige kunder skal betale for erstatninger til uærlige kunder og skadelidte, der begår forsikringssvindel.
Hvis vi under den almindelige sagsbehandling får mistanke om forsøg på forsikringssvindel, kan vi iværksætte en nærmere undersøgelse. Vi anvender de nødvendige menneskelige og tekniske ressourcer til at afdække den svindel, der rammer vores selskab. Vores undersøgelser står i rimeligt forhold til omfanget af den formodede svindel.
Vi handler ud fra forsikringsbranchens etiske kodeks og overholder de regler, der følger af dansk ret.
Du kan hente forsikringsbranchens kodeks nedenfor, hvor du også kan læse mere om forsikringssvindel i rapport om opdaget forsikringssvindel i Danmark fra 2018.