Husk det grønne kort i Storbritannien
Som følge af, at Storbritannien har forladt EU, anbefaler vi derfor, at man fremover medbringer det grønne kort, når man kører i Storbritannien. Det grønne kort er en legitimation over for andre landes myndigheder og et bevis på, at bilens ansvarsforsikring er betalt og dækker efter det pågældende lands lovgivning.
I mange europæiske lande er det grønne kort ikke nødvendigt at medbringe, da din nummerplade er dokumentation nok i kraft af det bestående grønt kort samarbejde mellem disse lande. I nogle europæiske lande har det dog hele tiden været vigtigt at have det grønne kort i bilen, og denne liste omfatter altså nu også Storbritiannien.
Vi anbefaler således nu, at du medbringer det grønne kort, hvis du skal køre i følgende lande:
- Albanien
- Aserbajdsjan
- Bosnien-Hercegovina
- Hviderusland
- Iran
- Israel
- Makedonien
- Marokko
- Moldova
- Montenegro
- Rusland
- Storbritannien
- Tunesien
- Tyrkiet
- Ukraine
Har du ikke et grønt kort, kan du bestille det her.