Cykeltyveri er dækket under din familieforsikring. Forsikringen dækker tyveri af såvel almindelige cykler som elcykler (som kan køre op til 25 km/t).
Det er en forudsætning for dækning, at cyklen har været låst med en godkendt lås, da tyveriet skete. Du skal derfor kunne oplyse stelnummer og medsende et låsebevis for at få udbetalt erstatning. Det er altså vigtigt, at du altid opbevarer disse oplysninger for alle familiens cykler.
Du skal være opmærksom på, at du har en selvrisiko på din familieforsikring, som modregnes i erstatningen.
Har du særligt dyre cykler, bør du overveje en ”Udvidet cykeldækning”
Har du særligt dyre cykler, som f.eks. dyre racercykler, mountainbikes, specialbyggede cykler eller lign., bør du overveje at tegne ”Udvidet cykeldækning”.
Udvidet cykeldækning er en kaskodækning, som derfor også dækker, hvis cyklen bliver beskadiget under kørslen. Dækningen kan også tegnes til elcykler.
Du skal samtidig være opmærksom på, at det kan kræve en opjustering af din forsikringssum, hvis du har særligt dyre cykler, da du ellers kan risikere, at der ikke er fuld dækning for cyklen i tilfælde af tyveri.
På Mine Sider kan du se, om du har tegnet ”Udvidet cykeldækning” og til hvilke cykler.
Du kan læse mere om vores ”udvidede cykeldækning” her.