Få adgang til gratis online læge for hele familien
Med en familieforsikring hos Gartnernes Forsikring kan du få adgang til gratis online lægehjælp, når du og din familie har tid og overskud. Weekend eller hverdag, ude eller hjemme. Alt du behøver er en skærm og en internetforbindelse. Læs mere om dine fordele, og hvordan du opretter dig nedenfor.
Dine fordele - få mere overskud i hverdagen
- Få lægehjælp, når du har tid og overskud
- Hverdag & weekend - dag & aften (kl. 8-22 / weekend kl. 8-18)
- Ingen kø: Kom til en læge inden for få minutter
- Lægehjælp ude og hjemme, også i udlandet
- Spørg om alt og få professionel sundhedsfaglig rådgivning
- Et fleksibelt og tilgængeligt supplement til din egen læge
- En gratis løsning for hele din familie*
*Alle de familie-/husstandsmedlemmer, som er medforsikrede på din familieforsikring, kan også tilmeldes online læge.
Tilmeld dig online læge - sådan gør du
Har du en Familie- eller studieforsikring hos Gartnernes Forsikring kan du få gratis adgang til online lægehjælp hos uddannede læger via vores samarbejdspartner Hejdoktor.
Sådan gør du:
- Følg oprettelseslinket her
- Log på med MitID og bekræft din tilmelding
- Hent Hejdoktor app'en i App Store / Google Play eller gå ind på Hejdoktor.dk
- Du er nu klar til at tale med Hejdoktors online læger.
Se vejledningen til, hvordan du opretter dig selv og din familie.
Det kan din online læge hjælpe med
Din online læge kan hjælpe med at:
Vurdere om du fejler noget alvorligt og skal tilses fysisk.
Rådgive om behandling af f.eks. allergi, hudgener, virus, infektion m.m.
Vurdere dit spørgsmål eller give dig en "second opinion".
Udstede og forny recepter til dig og din familie.
Videresende konsultationsjournalen til din egen læge, hvis du ønsker det.
Din online læge kan ikke hjælpe med at:
Udskrive recepter på vanedannende medicin.
Udskrive recept på antibiotika.
Vurderer læge, at det er nødvendigt, vil du blive henvist til egen læge/lægevagt.
Spørgsmål og svar om online lægehjælp
Kan jeg få adgang til online lægehjælp, hvis jeg ikke har en familieforsikring?
Den gratis adgang til online lægehjælp er knyttet til vores familieforsikring. Vi kan altså ikke tilbyde dig adgang til løsningen, hvis du ikke har en familie- eller studieforsikring hos os. Ønsker du at få et tilbud på familie- eller studieforsikring hos os, så giv os et kald på tlf. 43 71 17 77.
Har hele min familie adgang til online lægehjælp?
Alle, som er medforsikret på din familieforsikring, kan få adgang til online lægehjælp via Hejdoktor. Har du børn under 18 år, skal du tilføje dem under din egen profil på Hejdoktor. Medforsikrede over 18 år, som f.eks. din partner, skal inviteres via din Hejdoktor-adgang, så de kan oprette deres egen profil.
Hvilke ydelser har jeg adgang til via Hejdoktor?
Med Hejdoktor får du gratis adgang til online konsultation med speciallæger i almen medicin, når du har en Familieforsikring hos Gartnernes Forsikring. Via HejDoktor får du desuden en nem adgang til en række ydelser med egenbetaling, som f.eks. hudlæger, psykologer, fysioterapeuter m.m.
Må jeg bruge min online læge i udlandet?
Ja, du har adgang til online lægehjælp uanset, hvor du er, altså også i udlandet. Husk dog at være opmærksom på evt. tidsforskel i forhold til åbningstider.
Kan jeg bruge min online læge så ofte, jeg vil?
Der er ingen begrænsning for, hvor mange gange, du må henvende dig til din online læge eller for antallet af konsultationer, du må booke. Du kan altså bruge din online læge lige så tit, som du og din familie har behov for.
Kan min online læge udskrive recepter?
Din online læge kan udskrive og forny de fleste recepter. Der er dog nogle undtagelser. Din online læge må f.eks. ikke udskrive recepter på vanedannende medicin (f.eks. sovepiller og stærkt smertestillende medicin).
Får min egen læge besked om min online konsultation?
Som udgangspunkt får din egen læge besked om, hvad vi har hjulpet dig med. Dette er så både din online læge og din egen læge har de bedste forudsætninger for at hjælpe dig. Du kan dog altid frabede dig, at oplysningerne fra din online konsultation videregives til din egen læge.
Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan få det til at virke?
Hvis du ikke kan logge på Hejdoktors app, eller hvis du har andre ikke lægefaglige spørgsmål, skal du skrive til Hejdoktors kundeservice på e-mail [email protected]. De vil besvare dig hurtigst muligt i tidsrummet mandag til fredag fra kl. 07.00 til 24.00.
Bliver mine personlige data behandlet sikkert og fortroligt?
Alle dine data hos Hejdoktor krypteres og opbevares fortroligt i overensstemmelse med den gældende lovgivning. Du kan læse mere om, hvordan Hejdoktor behandler dine data på www.hejdoktor.dk/sikkerhed/